fbpx

Scout Robotics' droner

Når man arbejder med droner, er det vigtigt at have en god forståelse for, hvilke type droner, man har behov for ift. en stillet opgave. Hver opgave har typisk specifikke behov, som der skal planlægges ud fra. Det betyder, at det i reglen er en god idé at have et par forskellige droner at kunne vælge imellem, så man kan vælge den optimale konfiguration til opgaven.

Hos Scout Robotics har vi derfor valgt at flyve med forskellige modeller, den mindste og mest agile "DJI Phantom 3 professionel" og den noget større "DJI matrice 600 pro". Vi vælger derfor drone alt efter opgaven - mere information herunder.

Alle Scout Robotics droner har lovpligtig ansvarsforsikringer tilknyttet, så hvis der opstår uheld med personskade eller materiel skade, er vi forsikringsmæssigt dækket ind. Scout Robotics egne Piloter har derudover alle certifikater til at kunne flyve alle typer af droner i et hvert scenarie.

 

Udskriv

DJI PHANTOM 3 PROFESSIONEL

phantom.png

Denne drone er den mindste drone, som Scout Robotics benytter sig af pt. Grundet sin størrelse har dronen et mindre vindfang og den er mere agil at få til at flyve steder, hvor der ikke er meget plads. Dronen udmærker sig ved at være meget stabil i luften, den er udstyret med 2 typer GPS, den amerikanske GPS og den russiske GLONASS for her igennem at sikre optimalt positionering. Derudover er den udstyret med 3D-accelerometer, et barometer og gyro som tilsammen sikrer stabilitet i luften. I bunden af dronen er der ultralyd transducer, der bruges de første par meter i luften til at holde en ensartet højde. Dronen har en tophastighed på 16m/s, ca. 60km/t og vejer med batteri og kamera 1280g.

Dronen er udstyret med et fastmonteret kamera, der kan fotografere i 12Mb samt filme video i 4K. Dette kamera er monteret i en gimbal, der sikrer et roligt og stabilt billede, uanset hvor meget vinden rykker i dronen.

Kameraet streamer videofeedback tilbage til droneoperatøren under flyvningen, så operatøren hele tiden kan følge med i, hvad kameraet filmer, på en IPad koblet sammen med remote controlleren. På denne måde kan kunden kigge med og udpege, hvad der skal tages video eller foto af.

Typiske bliver denne drone brugt til opgaver i urban miljøer, hvor der kan være meget turbulens, det kan være i skoven, hvor der ikke er meget plads at flyve på eller ved inspektioner af bygninger, master, skorstene, silo-tanke og lignende.

DJI INSPIRE PRO

_U2A0732b.png

Denne drone er en del større end Phantom 3 Professional. Dronen benytter sig af samme stabiliseringsmekanismer som nævnt ovenfor, 2 typer GPS, 3D-accelorometer, gyro, barometer osv. Derudover udmærker denne model sig ved, at man kan skifte kamera, det kan være termisk, NVDI kamera eller kraftige kameratyper med zoom. Scout Robotics har 2 kameraer til denne drone, et X5 kamera, der tager billeder og video i høj opløsning med en god dybde (20Mb foto og 5.2K video) og et mindre modificeret X3, der bruges til NVDI optagelser. Begge kameraer er ligeledes monteret i en gimbal, som sikrer at kameraet forholder sig i fuldstændig ro, selv når dronen bevæger sig i luften. Dronen leverer ligeledes videofeedback til droneoperatøren, så denne kan følge med i optagelserne.

Til denne drone kan man koble 2 remote controllers til dronen, hvor den ene styrer selve dronen, mens den anden styrer kameraet. Dronen vil under flyvningen trække sit landingsstel op, så kameraet kan fotografere og filme 360 grader uanset dronens orientering. Dronen har en tophastighed på 18 m/s, ca. 70km/t og vejer med batteri og kamera 3400g.

Denne drone bliver typisk brugt til opgaver, hvor der er store krav til opløsning og dybde i billederne. Dronen bliver desuden brugt til NVDI fotografering af marker og skov.   

Alle Scout Robotics droner er forsikrede med den lovpligtige ansvarsforsikring, der skal bruges ifm. materiel- eller personskade.

Matrice M210 RTK Pro

Matrice M210 RTK Pro dronen er en kategori 1b drone, dvs. vægtklassen ligger fra 1,5-7 kg. Selve dronen vejer i sig selv 4,5 kg. og kan laste yderligere ca. 1,6 kg., så totalvægten kommer op på 6,1 kg. Dronen er den næststørste, som Scout Robotics råder over, den har et vingefang med en diameter på 0,9 m., og har en flyvetid på op til 38 min. afhængig af payload.

Tophastigheden er 83 km i timen og dronen kan operere i vindhastighed på op til 12 m/s. Dronen er ekstra robust ift. magnetisk forstyrrelse og fugt, den er blandt andet IP43 certificeret. Med dronens indbyggede RTK er det muligt at indsamle komplekst data samt sikre en meget nøjagtig flyvning.

Dronen er en industridrone, som har indbygget redundans ift. batterier og controllere. Det betyder, at selv hvis der opstår batterifejl eller fejl i styreenheden, vil dronen kunne forsætte med at flyve.

Matrice M210 RTK udmærker sig ved at kunne flyve med flere kameraer samtidigt. Man kan ligeledes konfigurere den, så kameraet placeres ovenpå dronen, så man f.eks. kan inspicere under broer ved at kigge op. Denne drone er den eneste af sin art, der kan flyve med disse kamerakonfigurationer.

Dronen bliver brugt til opgaver i landbruget og ved inspektioner, hvor der kræves stor nøjagtighed og miljømæssig robusthed.

Matrice 600 pro

Matrice 600 pro dronen er en kategori 2 drone, dvs. vægtklassen ligger fra 7-25 kg. Selve dronen vejer i sig selv 9,5 kg og kan laste yderligere 6 kg, så totalvægten kommer op på 15,5 kg. Dronen er den største som Scout Robotics råder over, den har et vingefang med en diameter på 1,5 m, og har en flyvetid, der varierer fra 16-38 min. alt afhængig payload. Tophastigheden er 65 km i timen og pga. sin størrelse og det store vindfang, er max. vindhastighed på 8 m/s. 

Dronen er en industridrone, som har indbygget redundans ift. propeller, batterier og controller. Redundansen betyder, at dronen flyver videre selv om der opstår fejl på propeller, batteri eller controller og er derfor utrolig sikker at flyve med ift. fejl. Tidligere var det således at skulle man overflyve mennesker, måtte man kun bruge denne type drone til denne type opgave, men sådan er det ikke længere. 

Matricen udmærker sig på samme vis som Inspire 1 med at den kan flyve med forskellige kameraer, som kan udskiftes efter behov. Dronen bliver brugt ved opgaver, hvor redundans eller en høj flyvetid er vigtigt. Typiske opgaver er inspektion med landbrugs sensorer eller når der skal flyves med termisk kamera.

Certificeret dronepilot

Godkendt af Trafikstyrelsen i kategori 1A, 1B og 2.

Hurtig levering

Typisk vil billede og analyse blive leveret inden for 24-48 timer efter endt flyvning.
Flyvning er dog afhængig af vejret, vind over 10 m/s eller regnvejr umuliggør flyvning.

Få et uforpligtende tilbud

Ring til 77 30 11 20 eller send en mail til pvl@scoutrobotics.dk for et uforpligtende tilbud.