Tlf. 30 200 127

The sky is NOT the limit!

Scout Robotics hjælper dig med foto og inspektion fra luften

Sådan flyver du en drone - del 2

I sidste lektion "hvordan flyver man en drone - del 1", lærte vi om dronens vektorer pitch, roll og yaw, som bruges ifm. at styre dronen henholdsvis frem/tilbage, sideværts og omkring sin egen akse. Der var her tilknyttet en række øvelser, som vil hjælpe dig til at lære basal flyvning med en drone.

I denne lektion tager vi hul på den mere avancerede flyvning, hvor vi kombinerer pitch, roll og yaw under flyvning. Dette muliggør en række forskellige flyveteknikker, som har betydning for den mere øvede pilot. Vi gør som sidst, hvor vi kombinerer en kort gennemgang af teori, som efterfølges af en række øvelser, som er illustreret i små videoer. Disse øvelser skal hjælpe dig til at lære de mere avancerede flyveteknikker.


Kombination af vektorerne pitch og roll

Den første øvelse omhandler en kombination af vektorerne pitch og roll. Denne kombination bruges af piloten, når der er et behov for at næsen på dronen hele tiden skal pege i samme retning, uanset om man bevæger sig frem/tilbage eller til højre eller venstre. Som vi husker fra del 1, så betyder det når vi flyver med joystick konfiguration mode 2, at vi her kun bruger højre joystick. Vi skal dog stadig bruge throttle på venstre joystick for at lette fra jorden. 

Måden hvorpå man nemt kan lære at bruge denne teknik er ved at konstruere en firkant på jorden, hvor hvert hjørne er markeret med en genstand. Man placerer dronen på bagerste højre hjørne i denne firkant. Øvelsen går så ud på, at man letter dronen i en højde på 20-60cm, flyver frem til forreste højre hjørne, herefter flyver man sidelæns til forreste venstre hjørne, herfra tilbage til bagerste venstre hjørne og til sidst tilbage til bagerste højre hjørne.
Øvelsen er illustreret i nedenstående video. 

Når du mener, at du er i kontrol med denne øvelse, kan ud udvide øvelsen med et 90 graders drej ved hvert hjørne. Det 90 graders drej opnår du igennem dit yaw, som i mode 2 sidder på dit venstre joystick. Når du kommer til første hjørne, skal du bevæge det venstre joystick til venstre indtil dronen er drejet de 90 grader. Herefter skal du flyve fremad, vær her opmærksom på, at dronen vil bevæge sig til venstre for dig, men frem set ift. dronens egen position.

Dette er med til at træne dig i at kunne flyve din drone, uanset hvordan den vender. Dette kan være svært i starten, men det er blot et spørgsmål om øvelse. Når du har styr på denne øvelse, kan du udfordre dig selv ved at flyve modsat rundt.

Kombination af vektorene pitch, roll og yaw

Nu kommer det sjove. Du har nu lært at flyve dronen forholdsvis mekanisk, stive bevægelser som bringer dronen rundt. Du har ligeledes lært at styre dronen ud fra dronens perspektiv, uanset hvordan den vender ift. dig. Det næste vi skal arbejde med er at få yaw med ind. Du har allerede arbejdet lidt med det ifm. dine 90 graders drej.

Vi skal nu lære at flyve med dronens næse pegende på samme punkt, mens vi cirkler rundt om punktet. Dette gøres ved at bruge din pitch og roll samtidigt med at du bruger dit yaw. Tricket er her, at du skal sikre at drone får fremdrift via pitch, samtidigt med at du bevæger dronen sideværts via dit roll og drejer om dronens egen akse via yaw. Når du gennemfører denne teknik, skal du være opmærksom på, at dronen kan have en tendens til at tabe højde, ergo skal du sikre, at der er nok throttle under udførelse af denne teknik. Det gælder om at holde tungen lige i munden, men når det lykkes, vil du opdage, at dronen begynder at bevæge sig som en rigtig flyver med mere bløde bevægelser. 

Øvelsen er vist i nedenstående illustration.

Når du mestrer ovenstående øvelse, kan du begynde at krydre din flyvning med flyvning på forhindringsbane, hvor du stiller dig til opgave at flyve rundt om, ovenover eller nedenunder diverse forhindringer. Mere om det i næste blog.

Drone flyvning og lovgivning.

Det er vigtigt at du sætter dig ind i drone lovgivning inde du flyver, så du undgår at bryde loven, det kan du læse mere herom på nedenstående links:
https://scoutrobotics.dk/content/8-drone-lovgivning
http://www.trafikstyrelsen.dk/da/droneregler

Dronebevis kan du erhverve hos en række skoler, et par af dem er nævnt herunder:
https://www.mydroneacademy.com/uddannelse/dronebevis
https://droner.dk/dronebevis
https://wefly.dk/bliv-dronepilot-nu/

Tags: drone, yaw, roll

Print Email

 Certificeret dronepilot 

 Din garanti for en sikker og lovlig flyvning 

Certificeret dronepilot

Hurtig levering

Typisk vil billede og analyse blive leveret inden for 24-48 timer efter endt flyvning.
Flyvning er dog afhængig af vejret, vind over 10 m/s eller regnvejr umuliggør flyvning.

Få et uforpligtende tilbud

Ring til 30 200 127 eller send en mail til pvl@scoutrobotics.dk for et uforpligtende tilbud.