Højderegulering af dronen

4. august 2017
Scout Robotics
Ifm. højdekontrollen af dronen, bruger dronen en række systemer alt afhængig af hvor højt dronen befinder sig, disse systemer er sonar, barometer og GNSS.

For alle 3 systemer gælder det, at disse også leverer data til dronens fly-controller, som behandler og analyserer data sammenholdt med de øvrige sensorer.

Sonar

Sonar, er en aktiv sensor som virker ved at udsende lydbølger i små korte intervaller, hvorefter sensor lytter efter reflektioner fra det underliggende terræn. Når en lydbølge rammer jorden, bliver denne reflekteret tilbage til sonaren som herefter måler, hvor lang tid det har taget lydbølgen at bevæge sig fra dronen, til jorden og tilbage. Målingen kan her direkte beregnes til afstanden mellem dronen og det underliggende terræn. Nedenstående figur illustrerer ovenstående.

sonar princip

Sonar benyttes som ofte kun ved lave højder, da denne type sensor er mest effektiv her.

Barometer

Barometer, er en passiv sensor der måler lufttrykket der hvor dronen befinder sig. Forholdet mellem lufttrykket og højde er ikke lineær, men følger en logaritmisk kurve, se nedenstående illustration.

højde-vs-lufttryk

Da lufttrykket kan ændre sig fra dag til dag, fra time til time, foretages højdeberegning ud fra det atmosfæriske tryk, som barometeret måler når dronen letter. Denne type højdemåling, baseret på lufttryk, kan benyttes under hele flyvningen.

Barometeret er typisk placeret dybt inde i dronen for at undgå atmosfæriske forstyrrelser forårsaget af dronens propeller.

GNSS

GNSS, er GPS og GLONASS, som vi til dagligt kender ifm. forskellige navigationssystemer i biler og telefoner i dag. GNSS systemet bruger satelitter til at beregne sin position, normalt skal man bruge minimum 4 satelitter for at kunne beregne længde- og bredde-grad samt højde. Dog skal der minimum være forbindelse til 6 satelitter for at kunne opretholde et præcist position hold. GNSS skal ikke kalibreres men er til gengæld afhængig af dronens magnetometer (kompas), da GNSS bruger magnetometeret til at retningsbestemme dronens position. For at GNSS skal kunne virke korrekt skal der være gode modtagerforhold, hvilket har den konsekvens at dette system bedst virker udendørs.

GNSS systemet bliver typisk placeret højt på dronen for at sikre optimale modtager forhold. Sensoren kan bruges under hele flyvning.

Droneregler – beskyttelse af privatlivets fred

Droneregler – beskyttelse af privatlivets fred

Når man flyver med droner, skal man udover at overholde reglerne som er beskrevet i legacy-droner, også være opmærksom på afsnittet om beskyttelse af privatlivets fred §13. Kort fortalt gælder der en række regler, som skal beskytte ejendomsretten. Disse er beskrevet i...

Droneregler i Danmark 2021

Droneregler i Danmark 2021

Gældende droneregler - 2021 1. januar 2021 har de nye europæiske droneregler afløst de gamle regler, som stammer tilbage fra 2017. Det nye regelsæt er bygget op omkring C-mærkning af droner, selvom vi dags dato endnu ikke kan købe droner, der er C-mærket. Derudover er...

EU droneregler – de 3 kategorier

EU droneregler – de 3 kategorier

Nye EU regler - de 3 kategori inddelinger  Udover C-mærkningen, så er der i de nye EU regler indført 3 kategorier, der er opdelt efter flyvningens type, som er knyttet til C-mærkningen.  Vær opmærksom på, at droner som kan købes i dag (juli 2021), endnu ikke er...