fbpx

The sky is NOT the limit!

Scout Robotics hjælper dig med foto og inspektion fra luften

Dronen - en landmands værktøj

drone i landbruget

Dronen - et nyt og alsidigt værktøj

Dronen har i en årrække været brugt til en række forskellige opgaver, der hvor den kunne gøre en forskel. I Danmark er den først og fremmest blevet brugt til foto. og videoproduktion. Men dette er ved at ændre sig, der er flere og flere operatører i Danmark, der bruger dronen til forskellige typer af inspektion. Det er alt lige fra termisk inspektion af fjernvarmerør til inspektion af vindmøller.

I USA og Australien har dronen også været brugt flittigt af landmænd igennem de sidste par år. Nu er turen kommet til Danmark. 


Droner i landbruget
 

Droner i landbruget bruges fortrinsvist til dataindsamling om afgrøder, men kan på sigt også stå for sprøjtningen, dette kræver dog en ændring i lovgivningen i Danmark. Til dataindsamling virker den dog ligeledes rigtigt godt og bliver typisk udført ved at dronen overflyver markerne med et specielt kamera, der er påmonteret under dronen.  Dette kamera affotograferer hele marken og gemmer alle billederne på SD-kortet i kameraet. Når hele marken er overfløjet, flyver dronen tilbage hvor den startede og lander her typisk selv.

SD-kortet fjernes herefter fra kameraet og alle billederne indlæses i tilhørende software, enten i en cloud eller på en computer.
Først bliver alle billederne stitchet sammen til et stort billede, der efterfølgende åbner mulighed for yderligere analyser. Her er det, det bliver spændende.

De forskellige analyser kan nemlig via algoritmer, udviklet tilbage i 70'erne, aflæse en afgrødes fotosyntese og klorofyl indhold. Informationen om afgrødens fotosyntese er sammenkoblet med GPS information, som også er gemt i billederne, typisk i en opløsning på 5x5 cm / pixel. Denne information kan herefter plottes ind på et elektronisk kort, der viser afgrødens tilstand set ud fra et fotosyntetisk perspektiv.

Tesen er her, jo bedre fotosyntese jo bedre har den pågældende afgrøde det, se evt. tidligere skrevet blog "kort introduktion til NDVI og NDRE"

Efter kortet er lavet, kan man konvertere det til data, som GPS-enheden i en landbrugsmaskine kan forstå og f.eks. bruges til at sprøjte efter. Et eksempel på sådan en analyse med efterfølgende generet kort, i dette eksempel med en NDVI analyse, kan ses herunder:

NDVI map

 

Tildelingskort

Når man først har samlet data og fået lavet den første analyse, typisk NDVI analysen, kan man herefter beslutte sig for hvad den videre plan er. Data skal sammenholdes med et besøg i marken, her skal det for det første vurderes, om den skitserede tilstand er korrekt, for det andet skal det vurderes om det er muligt at forbedre afgrødens tilstand, hvis ja, om det er hele marken, der skal under pleje eller det kun er delområder. Man kunne i dette eksempel beslutte sig for at lave et tildelings kort med 5 zoner, som vist i eksemplet herunder:

tildelingskort

 

Når tildelingskortet er genereret, er det næste man skal tage stilling til, hvilke zoner man vil tage under behandling. En vurdering her kunne være, at områder med et gennemsnitligt index på 0,1 ses der bort fra da disse områder allerede er tabt, f.eks. i form af markskader. Man kunne vælge at lægge indsatsen der, hvor man kan gøre en forskel, det vil sige i resten af zonerne, på nær den sidste zone, den grønne, da denne er som den skal være. Dette princip kaldes den omvendte Robin Hood, da man her flytter gødning fra fattige områder og flytter det til områder, der har det forholdsvist bedre.

Hele princippet drejer sig om en ting, optimering af afgrødens afkast. Når der kun er en vis mængde gødning man kan bruge pr. hektar, så gælder det om at bruge det der, hvor gødningen bedst kan gøre en forskel, det er BigData når det er bedst.

Hver zone skal så have tildelt en mængde gødning enten i form af volumen eller vægt pr. hektar, dette afhænger af gødningstypen, samt hvilket format landbrugsmaskinen kan behandle. Denne data indtastes herefter i tildelingskortet, som nu kan eksporteres til en fil, som man via et usb-stik kan overføre til landbrugsmaskinen. Landbrugsmaskinen vil herefter kunne fordele mængden af gødning efter planen. 

Her kunne man mene, at vi så var færdige, men det er vi ikke. Efter behandling af marken vil det være hensigtsmæssigt at få lavet endnu en overflyvning af den samme mark efter gødningen har haft tid til at virke. Denne overflyvning skal lave endnu en dataopsamling for at følge op på om den tidligere indsats har båret frugt eller om der stadig mangler lidt. Data skal analyseres og man kan sammenligne datakort fra tidligere flyvninger med det nye. Her er det så, at man meget gerne skulle kunne aflæse, at der hvor man har valgt at gøde, her kan ses en positiv forskel.

 

Yderligere overvejelser

Hvis man vil igang med ovenstående er der en række ting, man bør overveje og skal være opmærksom på.

  1. For det første er det en god idé at alliere sig med en droneoperatør, der har erfaring med dataindsamling i marken.
  2. For det andet er det vigtigt, at det kamera som skal spændes under dronen, som minimum kan aflæse lysspektret, der skal bruges ift. NDVI og NDRE. Dette er ikke et normalt RGB kamera, kameraet skal kunne fotografere NIR.
  3. For det tredje så skal man gøre sig overvejelser om, hvor stor en opløsning man har brug for. Som det er i dag, så er maximum opløsningen, der leveres fra satellit på 10x10m, det vil sige hver pixel er 100m2. På en drone er vi helt nede på 5x5cm => 0,0025cm2, dvs. en 40.000 ganges bedre opløsning ift. satellit billeder. Reelt betyder det, at markskader ikke er mulige at frasortere på tildelingskortet, hvilket er spild af gødning og penge.
  4. Sidst men ikke mindst, så skal man gøre sig overvejelser om ejerskab af data. Ved satellit løsninger er ejerskabet af data hos leverandør. Det betyder reelt, at man ikke kan flytte historisk data fra en leverandør til en anden. Når man bruger droner, så har man mulighed for selv at være i fuld kontrol over data og bruge denne data hos den operatør, man har lyst til samt i det software man finder bedst. Det kan godt tænkes, at det her ikke lyder som et problem, men det kan det meget hurtigt gå hen og blive. Man risikerer at blive stavnsbundet og fanget i dyre kontrakter.

 

Skulle ovenstående have vækket ens nysgerrighed og vil man vide mere, er man meget velkommen til at kontakte Scout Robotics for en uforpligtende samtale. Kontaktinformation kan findes nederst på denne side: Scout Robotics

 

 

 

 

 

 

Udskriv

15.03.2020

Ny undersøgelse, foretaget af Teknologisk Institut og SEGES i 2019, bekræfter, at der er god fornuft i at bruge data fra droner og satelitter i præcisionslandbruget. Der har gennem de sidste år været en række udenlandske undersøgelser, som alle har peget i retning af at brug af data fra droner og satelitter er rigtig god fornuft, både når det gælder øget indtjening og mindre belastning af miljøet i landbruget. Dette er nu bekræftet af et samarbejde mellem Teknologisk Institut og SEGES i et forsøg, som blev afviklet i 2019. I forsøget har man overordnet undersøgt betydningen af opløsningen af data leveret fra droner og satellitter og sammenholdt dette med de forskellige gradueringsmuligheder, der findes på sprøjteudstyret. Forsøget viser, at der er en større gevinst, selv med sprøjteudstyr, hvor man ikke har mulighed for at graduere langs sprøjtebommen, dvs. hvor man kun kan sprøjte ens over hele bommen. Undersøgelsen indeholder et forsøg med en 24 meters bom, der kun kan sprøjte...

11.01.2020

Resumé af de vigtigste regler Overordnet kan droneflyvning i Danmark opdeles i 2 kategorier, erhvervsmæssig flyvning og privat flyvning.  Erhversmæssig droneflyvning, her kræves der dronebevis som erhverves via en godkendt uddannelse. Dronebevis giver adgang til at flyve i bymæssig bebyggelse og kan fås i forskelllige kategorier afhængig af dronens vægt. Droner som vejer op til 1,5 kg kræver et kategori 1A bevis, droner som vejer op til 7 kg kræver et kategori 1B bevis og droner der vejer mellem 7-25 kg kræver et kategori 2 bevis. Erhversmæssig droneflyvning kræver et erhvervsmæssigt formål, med andre ord så skal man have et firma og flyvningen skal foregå for en kunde. Reglerne for denne type flyvning skal følge loven bydronebekendtgørelsen, som kan findes her: Loven om flyvning i bymæssig bebyggelse Privat droneflyvning, her gælder en række regler uanset størrelsen på dronen, derudover kræves der et dronetegn, såfremt dronen vejer mellem 250 gram og 25 kg. Vejer dronen mindre...

08.05.2019

Dronen - et nyt og alsidigt værktøj Dronen har i en årrække været brugt til en række forskellige opgaver, der hvor den kunne gøre en forskel. I Danmark er den først og fremmest blevet brugt til foto. og videoproduktion. Men dette er ved at ændre sig, der er flere og flere operatører i Danmark, der bruger dronen til forskellige typer af inspektion. Det er alt lige fra termisk inspektion af fjernvarmerør til inspektion af vindmøller. I USA og Australien har dronen også været brugt flittigt af landmænd igennem de sidste par år. Nu er turen kommet til Danmark. 

08.05.2019

NASA og vejrsatellitter Historien om NDVI og NDRE starter langt væk fra selve marken og afgrøderne. Tilbage i 1960 begyndte NASA at opsende satellitter med simple kameraer og radiometre, som skulle overvåge jordens atmosfære og overflade. Informationerne fra disse satellitter skulle bruges til at udvikle metoder til mere præcise vejrudsigter.  I 1972 blev de første satellitter med multispectral kameraer sendt op med et nyt formål, man var nu interesseret i at aflæse vegetation på jordens overflade, blandt andet for at se variationerne mellem vinter, forår, sommer og efterår ift. breddegraderne. Man var interesseret i en metode, hvorigennem man kunne kende forskel på vegetation og andre jordbundsforhold, som jord eller klipper ud fra refleksion af sollys. 

08.05.2019

  Gennem de sidste par år er begrebet præcisionslandbrug blevet flittigt brugt i de danske medier og på en række danske landbrugsmesser. Men hvilken betydning har præcisionslandbrug for den enkelte landmand, for landbruget og for miljøet. Kort fortalt så har præcisionslandbrug rigtig meget at gøre med data, data om afgrødernes placering samt deres tilstand. Udover data så har det også rigtig meget at gøre med den maskinpark, der bliver brugt ifm. det enkelte landbrug. Uden teknologi der kan omsætte data til teknologisk håndtering af afgrøderne, ingen præcisionslandbrug.

05.04.2019

Hvis du er en af dem, der bruger GPS i det daglige, privat eller på job, er det en god idé at være særligt opmærksom på lørdag den 6. april 2019, da denne dag er “GPS Week Rollover” dag, dette kan resultere i at visse GPS modtagere herefter vil stoppe med at virke. Den 6. april vil GPS-netværket blive ramt af sin egen mini "år 2000"-fejl, fordi ugenummeret i GPS-signalet her vil rulle tilbage til 0. Selvom dette er et kendt problem i GPS systemets opbygning, anbefales det, at de der har ansvaret for kritisk infrastruktur, som gør brug af GPS, samt virksomheder og brugere der ligeledes bruger GPS, alle forbereder sig på dette event.

27.10.2018

Nedskydning, jamming eller spoofing af droner Parallelt med med udvikling af droner er der en række virksomheder, som udvikler forskellige systemer til pacificering og afværgelse af droner. Årsagen til behovet for at kunne pacificere eller afvise droner skyldes en øget frygt for at droner blandt andet kan misbruges af terrorister til fremføring af eksplosiver. I kampzoner er udfordringen derudover, at droner kan bruges til at skaffe billed- og videoinformationer om kampstillinger, der kan give en fordel i fremtidige kamphandlinger.Forsvarssystemerne som der forskes og udvikles i, kan groft opdeles i 2 kategorier, fysisk pacificering og elektronisk pacificering.   

27.10.2018

  Dronetrusler, terror og flyvende bomber Torsdag den 18. oktober, bragte Jyllandsposten en artikel "Terrorsag om droner øger frygten for flyvende bomber" som omhandler brugen af droner ifm. terror og hvilke virkemidler man har imod "flyvende bomber". Artiklen beskriver forskellige trusler, som kan implementeres vha. droner samt refererer til forskellige interviews, som er afholdt med danske politikere.

15.11.2017

I sidste lektion "Hvordan flyver man en drone - del 1", lærte vi om dronens vektorer pitch, roll og yaw, som bruges ifm. at styre dronen henholdsvis frem/tilbage, sideværts og omkring sin egen akse. Der var her tilknyttet en række øvelser, som vil hjælpe dig til at lære basal flyvning med en drone. I denne lektion tager vi hul på den mere avancerede flyvning, hvor vi kombinerer pitch, roll og yaw under flyvning. Dette muliggør en række forskellige flyveteknikker, som har betydning for den mere øvede pilot. Vi gør som sidst, hvor vi kombinerer en kort gennemgang af teori, som efterfølges af en række øvelser, som er illustreret i små videoer. Disse øvelser skal hjælpe dig til at lære de mere avancerede flyveteknikker. 

18.10.2017

Gennem de sidste år er der specielt 2 teknologiområder, som har haft en kraftig udvikling: Artificial intelligence (AI) og droner. Begge områder har bevæget sig fra et stadie, hvor det kun har været meget store firmaer eller stater, der har haft adgang til disse teknologier til et stadie i dag, hvor det pludselig er muligt for mindre firmaer og enkeltmand at gøre brug af begge teknologier. 

16.10.2017

Lithium Polymer batterier - også kaldet LiPo batterier - er en nyere type batteri, der ofte bliver brugt ifm. droner, grundet den lette vægt kombineret med en høj kapacitet. LiPo batteriet har en række fordele, men også en række ulemper ift. de traditionelle Nickel-Metal Hydride (NiMH) eller Nickel Cadmium (NiCd) batterier, som man bør kende til. Disse vil alle blive gennemgået herunder.

02.10.2017

Denne guide hjælper dig til at forstå hvordan man styrer en drone. Guiden er pragmatisk og er skåret ind til benet, med andre ord så vil der kun blive lagt vægt på gennemgang af den mest basale teori til flyvning af din drone. Resten af teorien, der er knyttet til droner, kan du læse i mange af de andre blogs på scoutrobotics.dk/blog.

11.09.2017

Illustration foretaget af NASA Solstorm, droner og duer Den 7.-9. september 2017 blev kloden ramt af en kraftig solstorm, som resulterede i, at KP-indexet steg til 8, max skala er her 9. Den kraftige solstorm skyldes et soludbrud i Solens atmosfære, som blev registreret onsdag den 6. september kl. 14.02 dansk tid. Flere medier, herunder DR, beskrev hændelsen, under overskrifter som "Kraftig solstorm kan give nordlys i Danmark" og både myndigheder og forskere fulgte udbruddet nøje. Årsagen til den store interesse skyldes ikke kun at der var mulighed for at kunne se nordlys i Danmark, historisk set kan disse solstorme volde store problemer for lufttrafik, kommunikation og elforsyning.

06.09.2017

Droner findes i forskellige konfigurationer med alt lige fra 3, 4, 6, 8, 10 propeller og sikkert også i større konfigurationer. Men den typiske konfiguration er 4, 6 eller 8 propeller. Når en drone har 4 propeller kaldes den for en Quadcopter, hvis den har 6 så Hexacopter, hvis den har 8 en Octocopter og så fremdeles.

17.08.2017

Denne blog omhandler teorien og de forskellige typer af antenner, der bruges ifm. FPV og droneflyvning. Antennen er nok den komponent, der er den vigtigste og samtidige mest oversete komponent ifm. flyvning med droner. Uden antennen kan dronen ikke få informationer om, hvor den skal flyve hen. Antennen har stor betydning for rækkeviden mellem dronen og fjernkontrollen samt video-feed overførelsen. For at forstå en antennes virkemåde er der en række begreber, vi skal have styr på, disse begreber er: Polarisation og Directional / Omnidirectional antenner. Antennens Polarisation En antenne polarisation omhandler, hvorledes antennens signal er formet, når det sendes ud. Der findes her hovedsagligt 2 typer, der bruges ift. droner, lineær eller cirkulær. De 2 typer er illustreret her nedenfor.

14.08.2017

  GNSS, (Global Navigation Satellite System), er et satellit navigeringssystem, som både benytter sig af GPS (Amerikansk udgave) og GLONASS (Russisk udgave). Dette er med til at sikre optimale modtagerforhold ift. satelitter. Her gælder det, at jo flere satelliter jo mere præcist kan man positionsbestemme sin placering. Normalt skal man bruge minimum 4 satelliter for at kunne bestemme sin længde- og breddegrad samt sin højde. Men for at få et præcist position-hold, skal man minimum bruge 6 satelitter.

13.08.2017

Som tidligere forklaret i en anden blog: FPV og videosignaler til briller skal man være opmærksom på frekvensbånd og kanaler, når man skal have sine briller og FPV drone til at spille sammen. Denne blog vil gennemgå de forskellige principper.

12.08.2017

Jeg har igennem det sidste år fløjet droner og har her fået lyst til at afprøve FPV.  FPV, som står for First person view, er en sportsgren, hvor man flyver race med droner, hvor man i stedet for at navigere via VLOS, navigerer via et kamera, der sidder i næsen af dronen. Dette kamera sender et videosignal til en skærm eller et sæt videobriller, som piloten bruger ifm. navigering igennem en bane.

07.08.2017

Flere droner har i dag VPS, som er et visual position system, der bruges til at optimere stabilitet under operation i luften ved lav højde (0,5 - 4 meter). Et VPS system består typisk af 2 systemer, et kamera som bearbejder horisontalt bevægelse og en sonar som bearbejder vertikal bevægelse. Begge systemer vender lodret ned mod jorden. 

06.08.2017

På en række af de nyere droner i dag, sommer 2017, er vi begyndt at se tiltag til avoidance systems indbygget i dronerne. Avoidance systems er systemer, som hjælper dronen til selvstændigt at undgå kollisioner, såfremt pilot eller 3.parts program har overset forhindringer i terrænet. De forskellige droneleverandører har forskellige løsninger på Avoidance systems, men kort fortalt findes de i 2 overordnede kategorier, dual vision og sonar.

04.08.2017

IMU'en, Inertial Measurement Unit, er en delkomponent i dronens fly-controller, som leverer data om bevægelse og retning. IMU'en består typisk af 2-3 systemer, et accelerometer, et gyroskop og et magnetometer som alle kort vil blive gennemgået herunder.

04.08.2017

Ifm. højdekontrollen af dronen, bruger dronen en række systemer alt afhængig af hvor højt dronen befinder sig, disse systemer er sonar, barometer og GNSS. For alle 3 systemer gælder det, at disse også leverer data til dronens fly-controller, som behandler og analyserer data sammenholdt med de øvrige sensorer.

 Certificeret dronepilot 

 Din garanti for en sikker og lovlig flyvning 

Certificeret dronepilot

Hurtig levering

Typisk vil billede og analyse blive leveret inden for 24-48 timer efter endt flyvning.
Flyvning er dog afhængig af vejret, vind over 10 m/s eller regnvejr umuliggør flyvning.

Få et uforpligtende tilbud

Ring til 30 200 127 eller send en mail til pvl@scoutrobotics.dk for et uforpligtende tilbud.