Dronetrusler, terror og flyvende bomber
Dronetrusler, terror og flyvende bomber
Torsdag den 18. oktober, bragte Jyllandsposten en artikel "Terrorsag om droner øger frygten for flyvende bomber" som omhandler brugen af droner ifm. terror og hvilke virkemidler man har imod "flyvende bomber". Artiklen beskriver forskellige trusler, som kan implementeres vha. droner samt refererer til forskellige interviews, som er afholdt med danske politikere.
Artiklen lægger vægt på brugen af ord og sætninger som "kampen mod droner", "Terrorsag om droner", terrordroner, "klassisk nedskydning", "reel risiko for droneangreb", mørklægning og citerer en navngiven politiker for følgende udtalelse: "Dronetrusler med de nye afsløringer har udviklet sig fra advarsler til >>blodigt alvor<<".
Der har i den senere tid været bragt en række artikler og udsendelser, som generelt tegner et meget dystert billede af droner og brugen af disse. For et års tid siden bragte playground en kortfilm på facebook, som ligeledes tegner en dyster fremtid. Se filmen her: Are killer robots an imminent threat?
For den udenforstående læser, som ikke har meget erfaring med droner, kan disse artikler og indgangsvinkler virke skræmmende og give et indtryk af at droner absolut ikke bringer noget godt med sig. Artiklerne gør brug af frygten for det ukendte og ny teknologi gennem bevidst brug af ord og sætninger, som "killer robots", droneangreb og politisk mørklægning. Men hvor meget skal vi tage disse artikler alvorligt, er det korrekt at vi er på vej mod en verden, som den der er skildret i filmen Terminator og at vi allerede har tabt kampen?
Kort intro til droner
Lad os kort ridse op hvad droner er for en størrelse, samt hvorledes man styrer disse. En drone kan reelt beskrives som et førerløst fly, på engelsk "Unmanned Aerial Vehicle" forkortet som UAV, der bliver fjernstyret via radiosignaler. Denne type fly er groft opdelt i 2 typer, fastvingede fly og quadcoptors, den sidste type er en helikopter med 4 propeller, denne findes også i en række variationer med 6, 8 og helt op til 10 motorer med propeller. Quadcoptoren er typisk den mennesker forbinder med droner. Den fastvingede drone er et fjernstyret fly, som man i mange år har fløjet med i forskellige modelflyve klubber, denne udmærker sig, ift. quadcopteren, ved at have en længere flyvetid, men kræver også mere plads ved start og landing. Denne type styres efter samme princip som Quadcopteren, vha. radiosignaler. Droner findes dog også i land- og vandbaserede versioner, det kan man læse mere om på følgende site: Drone information
Droner, fjernstyrede fly, fjernestyrede helikoptere, fjernstyrede biler, både/ubåde er ikke et nyt fænomen, men udviklingen af prisbillige IMU'er til de luftbårne droner gennem de sidste par år, har totalt ændret mulighederne for kommercielt brug af Quadcopters. Kort fortalt er en IMU (Inertial Measurement Unit) balancenerven i nutidens droner, uden denne er det meget svært at styre en drone. IMU'en hjælper drone og dronepiloten med at holde dronen i ligevægt, så man kun skal koncentrere sig om at flyve dronen derhen, hvor man har brug for den. Dette åbner også muligheden for autonom flyvning, som er programmeret flyvning man f.eks. bruger når man skal kortlægge markers fotosyntese, der efterfølgende kan hjælpe landmanden til kun at sprøjte der hvor der er behov for det. Ifm. autonom flyvning er der en række regler der skal overholdes i Danmark, dronepiloten skal under hele flyvningen kunne se dronen og til et hvert tidspunkt kunne afbryde flyvning. For uddybende droneregler kan her henvises til dronefoto i danmark eller droneregler.dk .
Kommercielt brug af droner
Udviklingen af droner i luften har ændret dronen fra et stykke legetøj til et kommercielt værktøj, der udover at kunne tage luftfoto og video fra luften, i dag kan bruges til flere formål:
- Kortlægning af markers / skovs fotosyntese, der kan hjælpe landmanden og skovforpagteren til optimering af sprøjtning, så der kun sprøjtes der hvor der er behov, det giver både miljømæssige og økonomiske besparelser. Se mere på planteinspektion.dk
- Inspektion af bygninger, broer, vindmøller som hjælper med at identificere fejl, så disse kan udbedres inden fejl udvikler sig til reelt nedbrud og ødelæggelse.
- Termisk inspektion af fjernevarmerør, elmaster, solceller og manglende husisolering
- Rengøring af tage, hvor dronen sprøjter med mos/algebekæmpelsesmidler.
Ovenstående er kun et par eksempler på hvad man kan bruge droner til, hver dag dukker der nye områder og ideer op, så listen kan være svær at holde opdateret.
Misbrug af dronen
Det forholder sig som med al teknik, at dette kan misbruges til mere eller mindre uheldige foretagender. Dette gælder selvfølglig også for brugen af droner, det er efterhånden gået op for folket.
Men hvad er det droner kan misbruges til, et af de typiske skrækscenarier er, at man klistrer en bombe på en drone, kan dette lade sig gøre?
Til det kan man kun sige ja, men man skal være opmærksom på at payload er begrænset. Tager man f.eks. en DJI drone phantom 3, vil man kunne løfte en payload fra 0,5 til 1kg, men så begrænses flyvetiden væsentligt, helt op til 75%. Derudover bliver dronen meget svær at flyve, da alle kræfter fra motorerne dirrigeres fra fokuseret stabilitet til rent løft. Der findes selvfølgelig større droner, som har en større payload, f.eks. kan en DJI matrice 600 løfte op til 6kg, men her vil flyvetiden ligeledes blive begrænset. Udover at skulle kunne løfte en bombe, så skal bomben også kunne aktiveres, her kræver det en vis snilde og teknisk kunnen for at kunne styre dette remote via en fjernebetjening, men også dette kan lade sig gøre. Med andre ord, ja en drone kan godt i de forkerte mennesker hænder omdannes til en flyvende bombe.
Hvis vi kigger på omkostningerne, de økonomiske udgifter, indsamling af knowhow, logistikken der skal til for at fremskaffe sprængstoffer og sammenholder det med effekten / resultatet af ødelæggelser en sådan bombe kan frembringe, får man meget lidt for pengene. Man kommer hurtigere meget længere og med større resultat, med et jagttegn og en riffel, eller et stort kørekort og en lastbil.
Betyder det så, at man helt skal se bort fra denne trussel? Til det er svaret et nej, truslen er reel, men sandsynligheden ift. alle de andre terrorvirkemidler er forholdsvis lille. Hvis man i stedet bruger dronen til det den er bedst til, at tage foto eller video, udgør dronen helt klart et problem i kampzoner, da dronen her kan være med til at skaffe billede/video-information, som ellers kan være svære af skaffe. En drone er her helt klart sværere at opdage, end hvis man fløj rundt i et lille 1 propellers fly for indsamle information om fjendens placering samt bevægelse.
Dronen og fjendebilledet
Dronens største modstander er uvidenhed og angsten for ny teknik. Den regerende politiske tendens globalt og regionalt, der omhandler fremmaning af forskellige skræmmebilleder skaber opmærksomhed og sendetid. Forskellige sociale medier og aviser er i dag med til at sprede frygt blandt andet fordi skræmmende overskrifter og brug af ord som terrordroner og droneangreb helt klart sælger flere afviser og giver flere hits på de sociale medier.
Hvis man istedet for kigger på, hvor meget godt den nye droneteknologi kan hjælpe os med og holder det sammen med reelt gennemført droneangreb, så er der klart flere fordele end ulemper. Tilsvarende kommer vi jo heller ikke langt med at knytte alle lastbiler sammen med terrorangreb. Ja der har været angreb med lastvogne, men sammenholdt med hvor mange fordele der er ved en lastvogn, samt med hvor meget denne type køretøj bliver brugt, så er sandsynligheden for personskader større ved færdselsuheld end ved terrorangreb. Her vil forfatteren af denne artikel vove den påstand, at dette ligeledes gør sig gældende for droner.
Parallelt med udvikling af droner er der stor udvikling i systemer, der skal hjælpe os med beskyttelse af privatlivets fred mod droner. Mere om det i denne artikel Dronepacificering.
Links
Jyllandsposten - Terrorsag om droner øger frygten for flyvende bomber
IMU - Balancenerven i en drone
Kortlægning af markers og skovens fotosyntese
Droneregler.dk
