fbpx

The sky is NOT the limit!

Scout Robotics hjælper dig med foto og inspektion fra luften

FPV og videosignaler til briller

FPV briller

Jeg har igennem det sidste år fløjet droner og har her fået lyst til at afprøve FPV. 

FPV, som står for First person view, er en sportsgren, hvor man flyver race med droner, hvor man i stedet for at navigere via VLOSnavigerer via et kamera, der sidder i næsen af dronen. Dette kamera sender et videosignal til en skærm eller et sæt videobriller, som piloten bruger ifm. navigering igennem en bane.

Normalt når man flyver med de foto droner som vi bruger hos Scout Robotics, så er der jo allerede et video feed tilbage til en skærm af en eller anden art, som piloten bruger til at optage video eller tage billeder, dette foregår via et wifi-link.
Her har piloten god tid til at placere dronen i den rigtige vinkel og højde for at tage de gode billeder. 

Når man flyver FPV og race, så er flyveteknikken en helt anden. For det første så flyver dronerne i lav højde, for det andet så flyver dronerne i høj fart og for det tredje så flyver man på en bane med objekter, man enten skal flyve igennem eller uden om.
Det betyder, at man skal kunne reagere lynhurtigt på sin remote for at sikre, at dronen ikke crasher og bliver ødelagt, det er her videobrillen kommer ind.
Videobrillen har den fordel, at piloten kun kan se hvad dronen kan se via det kamera der sidder i næsen af dronen. Det betyder, at alle andre visuelle input, som kan forstyrre når det går stærkt, er isoleret væk. 

Min rejse ift. FPV begynder der, hvor jeg skal have valgt en FPV drone og et par videobriller, umiddelbart så skulle det jo være en smal sag, men det viste sig at være en lidt længere rejse end først antaget. Denne blog omhandler denne rejse.


FPV drone

Da jeg begyndte at lede efter min første FPV drone, startede jeg med at læse i diverse forums, på internettet og på facebook. Det blev hurtigt klart, at når man spørger ind til, hvad FPV folket mener man skal købe, så er der lige så mange meninger, som der er folk. De forskellige FPV udøvere, som er rigtig dygtige, har stor fokus på hvor hurtige dronerne er, samt om man kan få reservedele og om disse er til at købe for penge.

Typisk er anbefalingen her, at skal man flyve FPV, så skal man selv bygge sin FPV drone op fra bunden af. Udfordringen er her, at der er rigtigt meget man skal sætte sig ind i inden en byg-selv-drone er i luften. Min bekymring var på daværende tidspunkt, at jeg ville risikere at gå død i det her byg-selv projekt inden jeg overhovedet var kommet ud at flyve. 

Jeg besluttede mig derfor at gå efter en færdig flyver, så jeg hurtigt kunne komme ud og flyve for at finde ud af om FPV var noget for mig. Udfordringen er her, at de fleste FPV forums og FPV-piloter her lidt rynker næsen af en, når man spørger om anbefalinger til færdigflyvere, jeg var selv var nødt til at reserache her.

Jeg begyndte derfor at læse en masse tests og så en masse klips om test af FPV droner på youtube. Mine kriterier for valg af flyver var, at den skulle være hurtig, jeg var her blevet smittet af de andres FPV piloters begejstring for fart. Derudover skulle den være holdbar, den skulle kunne tåle en masse styrt og man skulle kunne få reservedele til dronen. 

Jeg fandt hurtigt ud af, at skulle man have en ordentlig drone, så lå prisen her mellem 2500 - 6000 kr og det var uden videobrillen. Jeg ville derfor være sikker på det rigtige valg, når der skulle lægges så mange penge for at komme igang, jeg brugte derfor næsten en måned på at finde frem til min første FPV drone. Valget faldt på en Walkera F210.

Videobriller

Den næste opgave jeg herefter skulle igang med var at finde en videobrille, i daglig tale et sæt goggles. Jeg begyndte igen i diverse forums og grupper på facebook med at læse om, hvad folk havde skrevet, samt hvad de forskellige anbefalede. Igen så var der lige så mange meninger om dette, som der var folk.

Der var dog en tendens til at mange pegede i retning af mærket Fatshark, de havde en række forskellige briller, man kunne vælge imellem og de havde yderligere den fordel at de var modulopbygget. Det betød, man kunne udskifte receiveren i brillen alt efter, hvad man havde brug for. Man kunne endda købe et modul til disse briller, som ville kunne registrere ens hovedbevægelser og oversætte dette til styring af cam på en foto-drone.

Ulempen var at de var forholdsvis dyre. Disse briller havde dog mulig for justering af IPD (bliver gennemgået i en Blog, der er under udarbejdelse Guide til FPV goggles), som er afstanden mellem ens pupiller som sikrer, at brillen passer godt til ens syn. Da løsningen for mig at se gav mig det mest fleksible setup, valgte jeg derfor et sæt Fatshark HD3 

Receiver moduler til videobriller

Nu burde resten af rejsen til FPV jo for mig jo være ligetil, jeg havde valgt en drone og et sæt briller. Men der var jo lige det med at jeg skulle vælge et receiver modul til min videobrille for at få video-feedet fra min walkera f210 til brillen. Jeg læste mig frem til at walkeraens videosender brugte en frekvens 5.8 Ghz. Jeg gik derfor ind og fandt frem til et receiver modul til fatshark brillen, der brugte denne frekvens og bestilte modulet.


Jeg havde nu købt og modtaget min nye FPV drone og mine briller. Min første test flyvning ville jeg foretage uden brillen for lige at sikre, at jeg var i kontrol. Jeg fik dronen i luften og den fløj som en vild, blev helt svedt, havde aldrig fløjet en så vild fætter før, testen kan I læse mere om på denne blog som stadig er under udarbejdelse Test flyvning af walkera f210.
Nu ville jeg så prøve at få min drone og mine nye briller til at spille sammen, her var det jeg løb ind i mine første problemer. Jeg kunne simpelthen ikke få brillen og min FPV drone til at snakke sammen. Efter jeg havde læst brugermanualer og diverse forums igennem blev jeg klar over min begynderfejl. Det viser sig nemlig, at frekvensen 5.8 Ghz har en række frekvensbånd, som også skal passe sammen drone og brille imellem.

Frekvens og frekvensbånd

Frekvensbåndet 5.8 Ghz er delt op i kanaler og frekvensbånd. Dette er gjort for at sikre, at man ikke alle flyver på den samme frekvens og forstyrrer hinandens video feed. 5.8 Ghz er således den dag i dag delt op i 72 kanaler fordelt over 9 forskellige frekvensbånd, mere om det i en anden blog: FPV - frekvensbånd og kanaler ift. video-feed

Det viste sig her, at min walkera 210 brugte et andet frekvensbånd end det mit receiver modul brugte. Det var derfor, jeg ikke kunne få dronen og brillen til at arbejde sammen.
Jeg gik igang med at grave efter et nyt receiver modul til min brille og fandt frem til et modul, der understøttede alle frekvensbånd på 5.8 Mhz, valget faldt på et "Realacc RX5808 Pro Diversity".

Antenner til videobriller 

Hvad jeg også var blevet klar over ifm. frekvens og frekvensbånd var, at der åbenbart var mange forskellige antenner på markedet og at det var vigtigt, at disse også skulle passe sammen. Det tidligere modul, jeg havde købt havde også haft en forkert antenne. Den antenne, som min Walkera f210 var udstyret med, var af typen LHCP. Det betød, at jeg udover at skulle købe et nyt receiver modul også skulle købe et sæt antenner, som passede til. Mit valg faldt her på: ImmersionRC Fatshark SpiroNet 5.8GHz LHCP

Mere om antennetyper i bloggen: Antenner

Stik på antenner

For det ikke skal være løgn, så var der lige en sidste ting, jeg skulle være opmærksom på inden jeg var helt i mål, stiktypen på receivermodulet og på antennerne skulle også passe sammen. Her er der to typer, SMA og RH-SMA, her var det lidt op til mig selv, skulle blot sikre mig, at de passede sammen, valget blev her type SMA.

 
Endelig var jeg i mål, jeg har nu et sæt briller og en FPV drone der spiller sammen. I kan se mere om mit setup under bloggen Testflyvning af Walkera F210 som endnu ikke er færdig.

Tags: FPV, vr briller, googles, video

Udskriv

15.03.2020

Ny undersøgelse, foretaget af Teknologisk Institut og SEGES i 2019, bekræfter, at der er god fornuft i at bruge data fra droner og satelitter i præcisionslandbruget. Der har gennem de sidste år været en række udenlandske undersøgelser, som alle har peget i retning af at brug af data fra droner og satelitter er rigtig god fornuft, både når det gælder øget indtjening og mindre belastning af miljøet i landbruget. Dette er nu bekræftet af et samarbejde mellem Teknologisk Institut og SEGES i et forsøg, som blev afviklet i 2019. I forsøget har man overordnet undersøgt betydningen af opløsningen af data leveret fra droner og satellitter og sammenholdt dette med de forskellige gradueringsmuligheder, der findes på sprøjteudstyret. Forsøget viser, at der er en større gevinst, selv med sprøjteudstyr, hvor man ikke har mulighed for at graduere langs sprøjtebommen, dvs. hvor man kun kan sprøjte ens over hele bommen. Undersøgelsen indeholder et forsøg med en 24 meters bom, der kun kan sprøjte...

11.01.2020

Resumé af de vigtigste regler Overordnet kan droneflyvning i Danmark opdeles i 2 kategorier, erhvervsmæssig flyvning og privat flyvning.  Erhversmæssig droneflyvning, her kræves der dronebevis som erhverves via en godkendt uddannelse. Dronebevis giver adgang til at flyve i bymæssig bebyggelse og kan fås i forskelllige kategorier afhængig af dronens vægt. Droner som vejer op til 1,5 kg kræver et kategori 1A bevis, droner som vejer op til 7 kg kræver et kategori 1B bevis og droner der vejer mellem 7-25 kg kræver et kategori 2 bevis. Erhversmæssig droneflyvning kræver et erhvervsmæssigt formål, med andre ord så skal man have et firma og flyvningen skal foregå for en kunde. Reglerne for denne type flyvning skal følge loven bydronebekendtgørelsen, som kan findes her: Loven om flyvning i bymæssig bebyggelse Privat droneflyvning, her gælder en række regler uanset størrelsen på dronen, derudover kræves der et dronetegn, såfremt dronen vejer mellem 250 gram og 25 kg. Vejer dronen mindre...

08.05.2019

Dronen - et nyt og alsidigt værktøj Dronen har i en årrække været brugt til en række forskellige opgaver, der hvor den kunne gøre en forskel. I Danmark er den først og fremmest blevet brugt til foto. og videoproduktion. Men dette er ved at ændre sig, der er flere og flere operatører i Danmark, der bruger dronen til forskellige typer af inspektion. Det er alt lige fra termisk inspektion af fjernvarmerør til inspektion af vindmøller. I USA og Australien har dronen også været brugt flittigt af landmænd igennem de sidste par år. Nu er turen kommet til Danmark. 

08.05.2019

NASA og vejrsatellitter Historien om NDVI og NDRE starter langt væk fra selve marken og afgrøderne. Tilbage i 1960 begyndte NASA at opsende satellitter med simple kameraer og radiometre, som skulle overvåge jordens atmosfære og overflade. Informationerne fra disse satellitter skulle bruges til at udvikle metoder til mere præcise vejrudsigter.  I 1972 blev de første satellitter med multispectral kameraer sendt op med et nyt formål, man var nu interesseret i at aflæse vegetation på jordens overflade, blandt andet for at se variationerne mellem vinter, forår, sommer og efterår ift. breddegraderne. Man var interesseret i en metode, hvorigennem man kunne kende forskel på vegetation og andre jordbundsforhold, som jord eller klipper ud fra refleksion af sollys. 

08.05.2019

  Gennem de sidste par år er begrebet præcisionslandbrug blevet flittigt brugt i de danske medier og på en række danske landbrugsmesser. Men hvilken betydning har præcisionslandbrug for den enkelte landmand, for landbruget og for miljøet. Kort fortalt så har præcisionslandbrug rigtig meget at gøre med data, data om afgrødernes placering samt deres tilstand. Udover data så har det også rigtig meget at gøre med den maskinpark, der bliver brugt ifm. det enkelte landbrug. Uden teknologi der kan omsætte data til teknologisk håndtering af afgrøderne, ingen præcisionslandbrug.

05.04.2019

Hvis du er en af dem, der bruger GPS i det daglige, privat eller på job, er det en god idé at være særligt opmærksom på lørdag den 6. april 2019, da denne dag er “GPS Week Rollover” dag, dette kan resultere i at visse GPS modtagere herefter vil stoppe med at virke. Den 6. april vil GPS-netværket blive ramt af sin egen mini "år 2000"-fejl, fordi ugenummeret i GPS-signalet her vil rulle tilbage til 0. Selvom dette er et kendt problem i GPS systemets opbygning, anbefales det, at de der har ansvaret for kritisk infrastruktur, som gør brug af GPS, samt virksomheder og brugere der ligeledes bruger GPS, alle forbereder sig på dette event.

27.10.2018

Nedskydning, jamming eller spoofing af droner Parallelt med med udvikling af droner er der en række virksomheder, som udvikler forskellige systemer til pacificering og afværgelse af droner. Årsagen til behovet for at kunne pacificere eller afvise droner skyldes en øget frygt for at droner blandt andet kan misbruges af terrorister til fremføring af eksplosiver. I kampzoner er udfordringen derudover, at droner kan bruges til at skaffe billed- og videoinformationer om kampstillinger, der kan give en fordel i fremtidige kamphandlinger.Forsvarssystemerne som der forskes og udvikles i, kan groft opdeles i 2 kategorier, fysisk pacificering og elektronisk pacificering.   

27.10.2018

  Dronetrusler, terror og flyvende bomber Torsdag den 18. oktober, bragte Jyllandsposten en artikel "Terrorsag om droner øger frygten for flyvende bomber" som omhandler brugen af droner ifm. terror og hvilke virkemidler man har imod "flyvende bomber". Artiklen beskriver forskellige trusler, som kan implementeres vha. droner samt refererer til forskellige interviews, som er afholdt med danske politikere.

15.11.2017

I sidste lektion "hvordan flyver man en drone - del 1", lærte vi om dronens vektorer pitch, roll og yaw, som bruges ifm. at styre dronen henholdsvis frem/tilbage, sideværts og omkring sin egen akse. Der var her tilknyttet en række øvelser, som vil hjælpe dig til at lære basal flyvning med en drone. I denne lektion tager vi hul på den mere avancerede flyvning, hvor vi kombinerer pitch, roll og yaw under flyvning. Dette muliggør en række forskellige flyveteknikker, som har betydning for den mere øvede pilot. Vi gør som sidst, hvor vi kombinerer en kort gennemgang af teori, som efterfølges af en række øvelser, som er illustreret i små videoer. Disse øvelser skal hjælpe dig til at lære de mere avancerede flyveteknikker. 

18.10.2017

Gennem de sidste år er der specielt 2 teknologiområder, som har haft en kraftig udvikling: Artificial intelligence (AI) og droner. Begge områder har bevæget sig fra et stadie, hvor det kun har været meget store firmaer eller stater, der har haft adgang til disse teknologier til et stadie i dag, hvor det pludselig er muligt for mindre firmaer og enkeltmand at gøre brug af begge teknologier. 

16.10.2017

Lithium Polymer batterier - også kaldet LiPo batterier - er en nyere type batteri, der ofte bliver brugt ifm. droner, grundet den lette vægt kombineret med en høj kapacitet. LiPo batteriet har en række fordele, men også en række ulemper ift. de traditionelle Nickel-Metal Hydride (NiMH) eller Nickel Cadmium (NiCd) batterier, som man bør kende til. Disse vil alle blive gennemgået herunder.

02.10.2017

Denne guide hjælper dig til at forstå hvordan man styrer en drone. Guiden er pragmatisk og er skåret ind til benet, med andre ord så vil der kun blive lagt vægt på gennemgang af den mest basale teori til flyvning af din drone. Resten af teorien, der er knyttet til droner, kan du læse i mange af de andre blogs på scoutrobotics.dk/blog.

11.09.2017

Illustration foretaget af NASA Solstorm, droner og duer Den 7.-9. september 2017 blev kloden ramt af en kraftig solstorm, som resulterede i, at KP-indexet steg til 8, max skala er her 9. Den kraftige solstorm skyldes et soludbrud i Solens atmosfære, som blev registreret onsdag den 6. september kl. 14.02 dansk tid. Flere medier, herunder DR, beskrev hændelsen, under overskrifter som "Kraftig solstorm kan give nordlys i Danmark" og både myndigheder og forskere fulgte udbruddet nøje. Årsagen til den store interesse skyldes ikke kun at der var mulighed for at kunne se nordlys i Danmark, historisk set kan disse solstorme volde store problemer for lufttrafik, kommunikation og elforsyning.

06.09.2017

Droner findes i forskellige konfigurationer med alt lige fra 3, 4, 6, 8, 10 propeller og sikkert også i større konfigurationer. Men den typiske konfiguration er 4, 6 eller 8 propeller. Når en drone har 4 propeller kaldes den for en Quadcopter, hvis den har 6 så Hexacopter, hvis den har 8 en Octocopter og så fremdeles.

17.08.2017

Denne blog omhandler teorien og de forskellige typer af antenner, der bruges ifm. FPV og droneflyvning. Antennen er nok den komponent, der er den vigtigste og samtidige mest oversete komponent ifm. flyvning med droner. Uden antennen kan dronen ikke få informationer om, hvor den skal flyve hen. Antennen har stor betydning for rækkeviden mellem dronen og fjernkontrollen samt video-feed overførelsen. For at forstå en antennes virkemåde er der en række begreber, vi skal have styr på, disse begreber er: Polarisation og Directional / Omnidirectional antenner. Antennens Polarisation En antenne polarisation omhandler, hvorledes antennens signal er formet, når det sendes ud. Der findes her hovedsagligt 2 typer, der bruges ift. droner, lineær eller cirkulær. De 2 typer er illustreret her nedenfor.

14.08.2017

  GNSS, (Global Navigation Satellite System), er et satellit navigeringssystem, som både benytter sig af GPS (Amerikansk udgave) og GLONASS (Russisk udgave). Dette er med til at sikre optimale modtagerforhold ift. satelitter. Her gælder det, at jo flere satelliter jo mere præcist kan man positionsbestemme sin placering. Normalt skal man bruge minimum 4 satelliter for at kunne bestemme sin længde- og breddegrad samt sin højde. Men for at få et præcist position-hold, skal man minimum bruge 6 satelitter.

13.08.2017

Som tidligere forklaret i en anden blog: FPV og videosignaler til briller skal man være opmærksom på frekvensbånd og kanaler, når man skal have sine briller og FPV drone til at spille sammen. Denne blog vil gennemgå de forskellige principper.

12.08.2017

Jeg har igennem det sidste år fløjet droner og har her fået lyst til at afprøve FPV.  FPV, som står for First person view, er en sportsgren, hvor man flyver race med droner, hvor man i stedet for at navigere via VLOS, navigerer via et kamera, der sidder i næsen af dronen. Dette kamera sender et videosignal til en skærm eller et sæt videobriller, som piloten bruger ifm. navigering igennem en bane.

07.08.2017

Flere droner har i dag VPS, som er et visual position system, der bruges til at optimere stabilitet under operation i luften ved lav højde (0,5 - 4 meter). Et VPS system består typisk af 2 systemer, et kamera som bearbejder horisontalt bevægelse og en sonar som bearbejder vertikal bevægelse. Begge systemer vender lodret ned mod jorden. 

06.08.2017

På en række af de nyere droner i dag, sommer 2017, er vi begyndt at se tiltag til avoidance systems indbygget i dronerne. Avoidance systems er systemer, som hjælper dronen til selvstændigt at undgå kollisioner, såfremt pilot eller 3.parts program har overset forhindringer i terrænet. De forskellige droneleverandører har forskellige løsninger på Avoidance systems, men kort fortalt findes de i 2 overordnede kategorier, dual vision og sonar.

04.08.2017

IMU'en, Inertial Measurement Unit, er en delkomponent i dronens fly-controller, som leverer data om bevægelse og retning. IMU'en består typisk af 2-3 systemer, et accelerometer, et gyroskop og et magnetometer som alle kort vil blive gennemgået herunder.

04.08.2017

Ifm. højdekontrollen af dronen, bruger dronen en række systemer alt afhængig af hvor højt dronen befinder sig, disse systemer er sonar, barometer og GNSS. For alle 3 systemer gælder det, at disse også leverer data til dronens fly-controller, som behandler og analyserer data sammenholdt med de øvrige sensorer.

 Certificeret dronepilot 

 Din garanti for en sikker og lovlig flyvning 

Certificeret dronepilot

Hurtig levering

Typisk vil billede og analyse blive leveret inden for 24-48 timer efter endt flyvning.
Flyvning er dog afhængig af vejret, vind over 10 m/s eller regnvejr umuliggør flyvning.

Få et uforpligtende tilbud

Ring til 30 200 127 eller send en mail til pvl@scoutrobotics.dk for et uforpligtende tilbud.