Avoidance system
På en række af de nyere droner i dag, sommer 2017, er vi begyndt at se tiltag til avoidance systems indbygget i dronerne. Avoidance systems er systemer, som hjælper dronen til selvstændigt at undgå kollisioner, såfremt pilot eller 3.parts program har overset forhindringer i terrænet.
De forskellige droneleverandører har forskellige løsninger på Avoidance systems, men kort fortalt findes de i 2 overordnede kategorier, dual vision og sonar.
Dual Vision
Dual Vision, bygger på det princip, at man bruger 2 kameraer til at opbygge et dual-syn, som skaber et 3D view. Dette 3D view hjælper dronen til at bedømme afstand, ganske som mennesker og dyr gør det. Vha. denne afstandsbedømmelse kan dronen undgå forhindringer, som den ellers ville have fløjet ind i. For at dual vision skal virke ordentligt kræves det, at objektet som skal undgås skal have minimum 1 pixels størrelse, ellers kan kameraet ikke opfange objektet. DJI's phantom 4 bruger dette system, som er placeret frontalt.
Sonar
Sonar, er bygget op om ultralyd afstandsmåling, som tidligere beskrevet i en anden blog. Kort fortalt udsender sonar lydbølger i korte intervaller, afventer herefter og lytter efter reflektion af lydbølger. Da man kender lydens hastighed kan man udregne en afstand, ud fra hvornår en lydbølge er sendt til man modtager dens reflektion igen.
Et eksempel på en drone der bruger dette system er Yuneec Typhoon H.
Visse systemer bruger både Dual vision og Sonar kombineret som f.eks. DJI's Avoidance system Guidance.
Typisk sidder avoidance systemerne i fronten af drone, men de findes også placeret i 360 graders konfigurationer som f.eks. det netop omtalte guidance system fra DJI.
Avoidence systems vil yderligere kunne være med til at udvikle forskellige fly-modes. En ting er at stoppe før man rammer ind i en forhindring, en anden ting er selv at kunne udregne hvordan man skal flyve uden om forhindringen og fortsætte en mission. Her arbejdes der en del i udviklingen hos de forskellige leverandører.
Tags: dual vision, sonar, avoidance, avoid system, sense system